Hvis et flyselskab skal frifindes for krav om kompensation i henhold til Flyforordningen, skal flyselskabet dokumentere følgende:

• at aflysningen/forsinkelsen skyldtes en ”usædvanlig omstændighed”, OG
• at flyselskabet traf de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, for at begrænse forsinkelsen.

Dette fremgår af Flyforordningens art. 5, stk. 3.

I en afgørelse af 25. august 2022 har Østre Landsret endnu engang lagt til grund, at flyselskabets bevisbyrde er streng.

I sagen var der tale om en flyaflysning som følge af den tropiske cyklon Ampil, og Landsretten slog fast, at vejrforholdene udgjorde usædvanlige omstændigheder.

Imidlertid blev flyselskabet alligevel dømt til at betale med følgende præmisser:

• Der var ikke for landsretten redegjort for, hvornår de usædvanlige omstændigheder ophørte.
• At flyselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at forsinkelsen ikke kunne have været
  undgået eller begrænset, hvis selskabet havde udfoldet rimelige bestræbelser på
  at ombooke passagerne til andre fly, herunder eventuelt via andre ruter.
• Der ikke forelå dokumenterede oplysninger om, hvad flyselskabet konkret foretog sig med hensyn til at undersøge mulighederne for ombooking af passagererne, f.eks. ikke dokumenterede oplysninger om flyselskabets kontakt til andre flyselskaber med forespørgsel om ledig kapacitet, eventuelt via alternative ruter.

Flyselskabet forsøgte under sagen at løfte bevisbyrden ved at fremlægge e-mailkorrespondance med andre flyselskaber, som skulle dokumentere, at der ikke var pladser på sådanne alternative ruter, som passagererne under sagen henviste til. Til dette noterede Landsretten sig følgende:

”Det for landsretten fremlagte, herunder mailkorrespondance med andre flyselskaber i marts 2022, kan ikke føre til et andet resultat.”

På den baggrund blev passagererne tilkendt kompensation.

I en anden dom fra Østre Landsret (fra den 12. november 2022), som også er ført her på kontoret, fastslog Landsretten da også, at passagererne var berettiget til kompensation i henhold til Flyforordningen, da flyselskabet ikke havde godtgjort, at flyselskabet havde truffet de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, for at begrænse forsinkelsen.

I præmisserne hedder det bl.a.:

”KLM skal således godtgøre, at der ikke var andre flyvninger gennemført af KLM eller et hvilket som helst andet luftfartsselskab, som kunne have transporteret passagererne til Orlando med en mindre forsinkelse, eller at gennemførelsen af en sådan omlægning af rejsen ville være urimeligt belastende for KLM på det pågældende tidspunkt.

Rejsen blev som anført omlagt, og landsretten lægger til grund, at dette foregik gennem KLM’s automatiske omlægningssystem. Det lægges videre i overensstemmelse med erklæringen fra [medarbejderen] fra KLM til grund, at systemet ombooker passagererne ud fra kriterierne, hvilke afgange (både med KLM og andre selskaber) der er til bestemmelsesstedet den pågældende dag, om der er ledige pladser på disse afgange, og om der er omlægningsmuligheder til nærliggende lufthavne.

[Inddrivelsesfirmaet] har fra bl.a. Flightstats fremlagt eksempler på gennemførte flyvninger, som – hvis der var plads på flyene, hvilket ikke er oplyst – ville have begrænset forsinkelsen. KLM har i relation hertil for landsretten anført, at KLM har ombookingsaftaler med en række luftfartsselskaber, og at det kun er disse selskaber, KLM teknisk kan overlevere personoplysninger til og reservere fly hos. KLM har videre anført, at det ikke kan forventes, at KLM ombooker til selskaber, som ikke ønsker at samarbejde med KLM, som eksempelvis Norwegian og easyJet, og at det ikke er teknisk muligt at booke hos disse.

Landsretten forstår dette således, at KLM kun har undersøgt mulighederne for omlægning hos de selskaber, KLM samarbejder med. Uanset at en omlægning af en rejse til et luftfartsselskab, som ikke er deltager i ombookingsaftalen, vil være mere belastende for KLM, burde KLM imidlertid også have undersøgt
mulighederne hos disse luftfartsselskaber og tilbyde omlægning hertil, hvis dette ville begrænse forsinkelsen. Ved ikke at have undersøgt disse muligheder, og da en sådan undersøgelse endvidere ikke i sig selv findes at være urimeligt belastende for selskabet, har KLM ikke godtgjort, at forsinkelsen ikke kunne have været begrænset” (min understregning).

Også denne dom illustrerer altså, at flyselskabet skal udfolde endog store bestræbelser på at få passagererne frem til deres destination hurtigst muligt. Dette stemmer da også godt overens med Flyforordningens formål.