Eva Persson

FLYKOMPENSATION

KOMPENSATION

Hvis man bliver forsinket eller udsat for en flyaflysning, har man i henhold til en EU-forordning (Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004) krav på kompensation på mellem kr. 1.875-4.500.

Størrelsen på kompensationen fremgår af forordningens artikel 7, stk. 1, og afhænger af forsinkelsens varighed og distancen mellem afrejselufthavnen og det endelige bestemmelsessted.  

Eksempler:

  • Ved flyforsinkelser på mere end 2 timer på ruter i Danmark og ruter inden for EU på under 1.500 km., er man berettiget til Euro 250 (ca. kr. 1.875) pr. person
  • Ved flyforsinkelser på mere end 3 timer på ruter på 1.500-3.500 km., er man berettiget til Euro 400 (ca. kr. 3.000) pr. person
  • Ved flyforsinkelser på mere end 4 timer på ruter over 3.500 km., er man berettiget til Euro 600 (ca. kr. 4.500) pr. person

UNDTAGELSEN – ”usædvanlige omstændigheder”

I henhold til forordningens art. 5, stk. 3 er flyselskabet dog ikke forpligtet til at yde kompensation, hvis flyselskabet kan dokumentere, at forsinkelsen eller aflysningen skyldes ”usædvanlige omstændigheder” OG hvis flyselskabet kan dokumentere, at flyselskabet ikke kunne have fundet en alternativ måde, at få passagererne frem (dvs. undgået eller begrænset forsinkelsen), f.eks. ved at indsætte et reservefly eller ombooke passagererne til andre fly, evt. hos andre flyselskaber.

Tekniske fejl på flyet er som altovervejende hovedregel ikke ”usædvanlige”, og kan ikke begrunde afslag på kompensation. Højesteret har foreløbigt afsagt 2 domme ang. tekniske fejl, og i begge sager repræsenterede jeg passagererne, og fik medhold i, at flyselskabet skulle betale kompensation. Disse to sager har været retningsgivende for mange tusindvis af senere afgørelser i både Danmark og udlandet.

Heller ikke sygdom hos besætningen, anses for at være ”en usædvanlig omstændighed”. Højesteret har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, men jeg har ført 2 sager ved Østre Landsret, og i dem begge fået medhold i, at passagererne skulle have kompensation. I den ene sag var der tale om en kaptajn, som fik maveonde i Bangkok. I den anden sag var der tale om en kaptajn, som fik et voldsomt hold i ryggen umiddelbart inden take off i New York. I ingen af sagerne havde flyselskabet hjemmebase i hhv. Bangkok og New York, og det ville tage mange timer at flyve reservepiloter dertil (som herefter – af hensyn til hviletidsbestemmelserne skulle bruge tid på at sove). Ikke desto mindre fandt Østre Landsret ikke, at flyselskaberne kunne undslå sig at betale.

Heller ikke udløb af besætningens lovpligtige, maksimale arbejdstid, beskadigelse af fly på landjorden under lastning (f.eks. når en bagagevogn påkører flyet) eller dårligt vejr kan som udgangspunkt begrunde afslag. 

Der foreligger allerede en række danske og europæiske afgørelser – herunder 2 domme fra EU-domstolen – som kan indikere, at aflysning som følge af strejke heler ikke kan kategoriseres som en ”usædvanlig omstændighed”, allerede fordi det ligger inden for flyselskabets effektive kontrol. Vi afventer dog lige nu (august 2020) 9 domme fra EU-Domstolen, som vil fastslå de præcise grænser for strejker – både sådanne, som er varslede, og såkaldte ”vilde strejker”/”walk-outs”.  

Det er derimod fastslået af EU-Domstolen, at et såkaldt ”bird strike” – det forhold, at fly kolliderer med fugle i luften – er en ”usædvanlig omstændighed” i forordningens forstand, og at dette kan begrunde afslag på kompensation, dog forudsat, at flyselskabet ikke kunne have fundet en alternativ måde, at få passagererne frem.  

Derudover har Højesteret fastslået, at hvis kaptajnen – af hensyn til sikkerheden – vælger at omdirigere et fly, kan beslutningen efter omstændighederne sidestilles med en ATC-beslutning, dvs. en beslutning, som er truffet af ”Air Traffic Control” (den nationale flyvekontroltjeneste). Ifølge forordningen betragtes det som en ”usædvanlig omstændighed”, hvis konsekvenserne af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen for så vidt angår et bestemt fly en bestemt dag, medfører forsinkelse. På den baggrund fastslog Højesteret i en anden sag, jeg varetog, at en gymnasieklasse, som kom for sent afsted på studietur til USA, ikke var berettiget til kompensation i henhold til forordningen.