Der er tale om en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand, når en passagers forstyrrende adfærd begrunder, at kaptajnen omdirigerede flyet til en anden lufthavn og efterfølgende flyafgange også bliver berørt. Er forsinkelsen imidlertid lang nok, er flyselskabet alligevel forpligtet til at betale kompensation.
I august 2017 måtte flyselskabet TAP omdirigere en flyvning mellem Lissabon og Fortaleza (Brasilien) pga. en uregerlig passager. Passageren havde bl.a. bidt en anden passager (!) og overfaldet nogle kabinebesætningsmedlemmer. På den baggrund måtte flyet foretage en landing i Las Palmas på Gran Canaria og sætte passageren af, og dette medførte en (afledt) forsinkelse på den efterfølgende returflyvning fra Fortaleza til Lissabon.
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 rejste en passager herefter krav om 600 Euro i kompensation over for TAP, idet passageren blev forsinket næsten 24 timer på sin rejse fra Fortaleza til Oslo via Lissabon.
Af EU-Domstolen blev det imidlertid fastslået i sag C-74/19, at der er tale om en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand, når en passagers forstyrrende adfærd begrunder, at luftfartøjschefen (kaptajnen) omdirigerede flyet til en anden lufthavn end bestemmelseslufthavnen for at sætte denne passager fra borde. Dette forudsætter dog, at flyselskabet ikke har bidraget til, at denne adfærd indtraf, eller ikke har truffet ”passende foranstaltninger på grundlag af tegn, der indikerede en sådan adfærd”.
Samtidig blev det af EU-Domstolen slået fast, at det ikke er afgørende, at hændelsen ikke indtraf på passagerens egen flyvning (men på en forudgående), ”forudsat at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne omstændigheds indtræden og forsinkelsen eller aflysningen af den efterfølgende flyafgang”. Det er den nationale domstol, som skal foretage denne vurdering.
Endelig slog domstolen fast – formentlig med henvisning til den meget lange forsinkelse – at det ikke er tilstrækkeligt, at omlægge passagerens rejse til en flyafgang, der gennemføres af det samme selskab dagen efter, medmindre der ikke er andre muligheder for at foretage tidligere omlægning af rejsen ”med en flyafgang, som gennemføres af luftfartsselskabet selv eller af et hvilket som helst andet luftfartsselskab”. Også denne vurdering skal foretages af den nationale domstol.
Endnu engang bliver det således fastslået af EU-Domstolen, at det andet led i art. 5, stk. 3 – spørgsmålet om, hvorvidt flyselskabet har foretaget ”rimelige foranstaltninger” for at undgå forsinkelsen – også skal fortolkes strengt. Jo længere, forsinkelsen er, jo sværere er det for flyselskabet at slippe for sin betalingsforpligtelse – uanset om der foreligger ”usædvanlige omstændigheder”.