Codeshare foreligger, når en flyrute, der gennemføres af ét flyselskab, også markedsføres af et andet flyselskab som om, at sidstnævnte selv er ansvarlig for ruten.

I en hel ny afgørelse fra Vestre Landsret var der netop tale om codesharing, idet det ene flyselskab, ”A”, havde markedsført en flyrejse fra Bromma til Aarhus den 9. august 2018.

I passagerernes billetter fremgik Flyselskab A da også helt eksplicit under ”Airline reference”. I billetterne – under ”Operated by” – stod der imidlertid også en IATA-kode for flyselskabet ”B” (uden at Flyselskabet B’s navn var nævnt). Det kunne da også konstateres, at det hos Flightstats.com var registreret, at flyvningen blev foretaget af Flyselskabet B ”on behalf of [Flyselskab A]”.

I sagen repræsenterede vi passagerer, som havde anlagt sag mod Flyselskabet A. Flyselskabet A gjorde imidlertid gældende, at Flyselskabet A skulle frifindes, da Flyselskabet A ikke var rette sagsøgte (idet kravet rettelig burde være anlagt mod Flyselskabet B).

Retten i Randers afsagde dom i juni 2021, og gav Flyselskabet A medhold i sin frifindelsespåstand, og sagen blev herefter indbragt af undertegnede for Vestre Landsret.

Her blev det bl.a. gjort gældende, at det ikke kan antages, at mennesker uden særligt kendskab til flybranchen, ved, hvad ”operated by” og ”on behalf of” nærmere dækker over eller hvad IATA-koden (”kendingsbogstaverne”) for Flyselskabet B står for.

Desuden blev det gjort gældende, at flybilletterne også de facto var udstedt af – og kun kunne være udstedt af – Flyselskab A, idet passagerernes billetnumre (”e ticket numbers”) startede med Flyselskab A’s unikke airline ID-nummer (3 cifre).

Under sagen blev Flyselskab A opfordret til bl.a. at redegøre for, om det var Flyselskab A eller Flyselskab B som havde det operationelle ansvar for flyvningen, herunder hvem, som havde ansvaret for at ansøge om slots og indhente de nødvendige tilladelser samt hvem, som havde ansvaret/risikoen for at sælge flybilletterne. Disse opfordringer blev imidlertid aldrig besvaret, hvilket Vestre Landsret da også lagde vægt på ved afgørelsen.

Udgangspunktet er nemlig, at krav i hht. Flyforordningen skal rejses mod det transporterende luftfartsselskab, som er forpligtet til at betale kompensationen i hht. art. 7.

Ifølge Flyforordningen art. 2, litra b, er ”det transporterende luftfartsselskab” ”et lufttrafikforetagende, der udfører eller har til hensigt at udføre en flyvning i henhold til en kontrakt med en passager eller på vegne af en juridisk eller fysisk person der har kontrakt med denne passager”.

I EU-Domstolens dom af 4. juli 2018, C-532/17 (”Wirth m.fl.”), anføres det i præmis 18, at definitionen ”stiller [] to kumulative betingelser for, at et luftfartsselskab kan kvalificeres som et ”transporterende luftfartsselskab”, dels vedrørende gennemførelsen af den pågældende flyvning, dels vedrørende eksistensen af en kontrakt indgået med en passager.”

Da det af Landsretten blev anset for dokumenteret, at det var Flyselskab A, som havde kontrakt med passagererne, og da Flyselskab A ikke havde besvaret appellantens opfordringer, blev det videre lagt til grund, at Flyselskab A havde det operationelle ansvar for flyvningen.  

På den baggrund blev dommen fra Retten i Randers omstødt, og vores kontor fik i Landsretten medhold i, at Flyselskab A hæftede for betaling af kompensation i hht. Flyforordningen.

Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål til afgørelsen.