Vilkår i et flyselskabs befordringsvilkår, som forbyder passagerer at overdrage deres krav på kompensation til et inddrivelsesfirma, er i dag blevet tilsidesat af Østre Landsret i to sager, vi har ført for inddrivelsesfirmaet.
_________________________________________________________________________

Østre Landsret har i dag fastslået, at passagerer gyldigt kan overdrage deres krav på kompensation i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 til – f.eks. – et inddrivelsesfirma.

Dette er en stor sejr for forbrugerbeskyttelsen, da det kan være hensigtsmæssigt at benytte sig af noget sådan, hvis flyselskabet ikke frivilligt betaler kompensationen.

I Danmark er der flere af sådanne inddrivelsesfirmaer, og visse af disse får – netop – overdraget fordringen (altså kravet som sådan) til sig, inden de påbegynder inddrivelsen. Det betyder, at de indtræder i passagerens rettigheder og forpligtelser.

Andre inddrivelsesfirmaer får en fuldmagt fra passagererne til at repræsentere disse (således at kravet formelt set stadig tilhører passagererne), men begge dele kan altså være lige godt.

I Danmark er det et helt grundlæggende princip, at et skyldnerskifte kræver kreditors (fordringshaverens) samtykke, medens et kreditorskifte ikke kræver debitors samtykke. Flyselskabet har imidlertid – med pkt. 15.3 i sine befordringsvilkår – forsøgt at begrænse flypassagerers muligheder for at overdrage deres krav på kompensation, men dette kan man ikke gyldigt forhindre, har Østre Landsret nu fastslået med henvisning til Aftalelovens § 38 c, Forbrugeraftaledirektivet (Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler) samt art. 15 i Rådets forordning (EF) nr. 261/2004.

Landsretten har herved lagt vægt på, at vilkåret begrænser forbrugerens adgang til at disponere og rejse krav i overensstemmelse med national ret på tilsvarende vis som flere af de kontraktvilkår, der ifølge Forbrugeraftaledirektivet kan betragtes som urimelige, jf. direktivets art. 3, stk. 3, jf. stk. 1, jf. bilaget til direktivet, pkt. 1, litra a, b og q. Der må herved bl.a. henses til den typisk ret beskedne størrelse af sådanne kompensationskrav, der gør det nærliggende og relevant for en forbruger at søge at afhænde kravet, fremfor selv at forfølge det.

Dommen fra Østre landsret læner sig op ad EU-Domstolens sag C-519/19 fra den 18. november 2020, hvor EU-Domstolen fastslog, at flyselskabet heller ikke kan påberåbe sig en værnetingsaftale med passagererne, som er indføjet i selskabets befordringsvilkår, da en sådan værnetingsaftale også anses for urimelig i medfør af art. 3, stk. 1 i Forbrugeraftaledirektivet.

Det er de første sager af den art ved landsretterne herhjemme, og det forventes, at dommene skaber præcedens. Tillykke til inddrivelsesfirmaet, som har vundet sagerne, og til passagererne, som nu modtager den kompensation, de er berettiget til.