Eva Persson

En pilotstrejke er ikke en ”usædvanlig omstændighed”

I denne uge er der afsagt dom i den længe ventede sag C-28/20 ved EU-Domstolen.

Sagen vedrører en af SAS’ flyaflysninger i april 2019 som følge af en pilotstrejke, der var begrundet i mislykkedes forhandlinger om en ny kollektiv overenskomst mellem piloternes fire fagforeninger og SAS.

Der var tale om en af de mest omfattende strejker nogensinde inden for luftfartsindustrien, og strejken berørte ca. 380.000 passagerer.

Under sagen gjorde flyselskabet gældende, at selskabet ikke er forpligtet til at betale kompensation til de berørte passagerer, der – som følge af pilotstrejken – har fået aflyst deres fly, da der foreligger en ”usædvanlig omstændighed” i den forstand, som det er ment i art. 5, stk. 3 i Forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om flypassagerers rettigheder).

Som udgangspunkt fastslår Forordningen, at passagerer, som bliver afvist ved boarding eller får deres fly aflyst, er berettiget til kompensation på Euro 250-600 (afhængig af destinationen). Kun hvis der er tale om sådanne i art. 5, stk. 3 nævnte ”usædvanlige omstændigheder”, er flyselskabet altså ikke forpligtet til at betale kompensation.

Med afgørelsen i sag C-28/20 har EU-Domstolen imidlertid nu fastslået, at en sådan fagforeningsdrevet strejke ikke kan henføres til begrebet ”usædvanlige omstændigheder” i art. 5, stk. 3’s forstand, og at SAS således er forpligtet til at betale kompensation til sine passagerer.

Afgørelsen er ikke så overraskende, da EU-Domstolen også i tidligere afgørelser har fastslået, at en strejke, der er varslet i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning, ikke udgør en usædvanlig og uforudseelig begivenhed (jf. f.eks. dom af 7.5.1991 i sag C-338/89, som i øvrigt udspringer fra Danmark).

I en dom fra april 2018 er det da også specifikt af EU-Domstolen slået fast, at heller ikke en ”vild strejke” blandt flyselskabets eget personale konstituerer en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand, jf. sag C-195/17 m.fl. (”Krüsemann”).

I Krüsemann-dommen var der ikke tale om en ”rigtig” strejke, endsige en varslet strejke, men derimod et ualmindelig højt fravær blandt TUIflys personale, der blev begrundet med sygdom, altså en ”walk-out” (eller ”vild strejke”).

EU-Domstolen fandt imidlertid – som nævnt – at denne begivenhed ikke udgjorde en ”usædvanlig omstændighed” i art. 5, stk. 3’s forstand.

Med den nye afgørelse i sag C-28/20 kan vi altså nu lægge til grund, at hverken varslede eller spontane strejker hos flyselskabet selv – heller ikke sådanne strejker, som ”gennemføres af en personalekategori, der er uomgængeligt nødvendig for at gennemføre en flyvning” (jf. præmis 53) – kan begrunde et afslag på kompensation.

Modsat gør det sig formentlig gældende, når der er tale om forsinkelser eller aflysninger som følge af strejke, der gennemføres af flyveledere eller lufthavnspersonale, jf. sag C-22/11.

Forløbet op til dommens endelige afsigelse den 23. marts 2021 var i øvrigt spændende, da vi kort forinden (den 16. marts 2021) havde modtaget Generaladvokatens forslag til afgørelse, som fastslog, at en fagforeningsdrevet strejke er en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand. Generaladvokaten lagde derved op til, at sag C-28/20 skulle afgøres helt modsat.

 Situationen var den samme (dog med modsat fortegn) i ”Pešková-sagen” (C-315/15) vedr. birdstrike, hvor vi først fik en foreløbig afgørelse fra Generaladvokaten, som mente at et birdstrike ”følgelig” ikke var en ”usædvanlig omstændighed”. Siden kom så en endelig dom fra EU-Domstolen, som konkluderede det helt modsatte.

Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål til forslaget til afgørelse.