Flyselskabet skal dokumentere, at man reelt har “gjort noget” for at begrænse forsinkelsen – To nye domme fra Vestre Landsret

Bortfald af kompensationsforpligtelsen forudsætter (foruden, at der skal være tale om en ”usædvanlig omstændighed”), at luftfartsselskabet kan dokumentere, at passagerernes senere ankomst til det endelige bestemmelsessted ikke kunne være undgået.

To nyere domme af 11. maj 2021 fra Vestre Landsret, som vi har ført her på kontoret, bidrager til forståelsen af den helt konkrete vurdering, der skal foretages i hver enkelt sag, for at fastslå om luftfartsselskaberne har iagttaget kravet i det andet led af art. 5, stk. 3. Disse domme er særligt illustrative når de læses i sammenhæng, og derfor er det også ærgerligt, at det kun er den ene af dommene, som er optrykt i Ugeskriftet.

De to nævnte Vestrelandsretssager blev sambehandlet, da de vedrørte samme hændelse (uvejr den 9. juli 2019 i Girona). Tilmed vedrørte sagerne det samme fly, omend forskellige rotationer (ruter, som flyet skulle betjene) den pågældende dag.

Ikke desto mindre blev passagererne i den ene sag – BS-47686/2020-VLR – tilkendt kompensation, medens passagerernes krav i den anden sag – BS-47051/2020-VLR (UfR 2021.3595 Ø) – blev afvist.

De nærmere omstændigheder var som følger:

Den 9. juli 2019 var der et kraftigt tordenvejr over lufthavnen i Girona. På den baggrund blev et fly fra Bremen til Girona (rute FR3652) af kaptajnen omdirigeret til Barcelona, og flyet kunne således ikke servicere to senere ruter, det ellers var scheduleret til (hhv. rute FR9002 fra Girona til Billund og returflyvningen på rute FR9003 fra Billund til Girona).

BS-47051/2020-VLR vedrører rute FR9002 fra Girona til Billund, medens BS-47686/2020-VLR vedrører returflyvningen på rute FR9003 fra Billund til Girona.

Passagererne gjorde under sagerne gældende med henvisning til de fremlagte bilag, at den primære begrundelse for omdirigeringen af rute FR3652, var, at lavprisselskabet kun, evt. at økonomiske årsager, da det er billigere at flyve med et lettere fly, havde medtaget minimal holding fuel (brændstof, som er allokeret til holding positions, dvs. når flyet er i venteposition til landing), til trods for en klar advarsel inden take off om kraftig torden. Ifølge ankestævningen (og bilag A) var rute FR3652 angiveligt kun i holding position i 20 minutter, inden flyet blev omdirigeret af kaptajnen, hvilket kunne indikere noget sådan.

Vestre Landsret lagde imidlertid, med henvisning til den af Ryanair (selv) udarbejdet Air Safety Report til grund, at der var tale om en ”usædvanlig omstændighed” i Flyforsinkelsesforordningens forstand.

I BS-47686/2020-VLR forelå der hverken for byretten eller landsretten oplysninger om, hvilke konkrete foranstaltninger flyselskabet havde truffet med henblik på at afbøde virkningerne for passagererne til rute FR9003 af rute FR3652’s omdirigering. På den baggrund blev passagererne tilkendt kompensation. I Landsrettens præmisser hedder det:

”Spørgsmålet er derefter, om Ryanair har godtgjort, at forsinkelsen for passagererne på tur FR9003 ikke kunne have været begrænset, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

Der foreligger heller ikke for landsretten oplysninger om, hvilke konkrete foranstaltninger Ryanair har truffet med henblik på at afbøde virkningerne af den forsinkelse, der var opstået den 9. juli 2019 ved den tidligere flyvning. Ryanair har således fx ikke fremlagt dokumentation for, at der ikke var andre afgange med andre flyselskaber, herunder med alternative rejseruter, som ville have begrænset forsinkelsen.

Landsretten tiltræder under disse omstændigheder, at passagererne har krav på kompensation for forsinkelsen efter forordningens artikel 7.”

For så vidt angår BS-47051/2020-VLR – som altså også vedrørte omdirigeringen den 9. juli 2019 af rute FR3652 fra Bremen – var der tale om rute FR9002 fra Girona til Billund, altså rotationen inden rute FR9003 fra Billund til Girona.

I denne sag kunne flyselskabet imidlertid dokumentere, at det havde iværksat bustransport fra Girona til Barcelona af de passagerer, der skulle med FR9002 til Billund, ligesom der i denne sag blev transporteret en ny besætning til Barcelona. På den baggrund hedder det i Landsrettens præmisser:

”Ryanair har derved truffet de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes for at undgå forsinkelsen, idet der – i lyset af tordenvejrets betydning for flytrafikken i området – ikke er grundlag for at antage, at passagererne ville have kunnet komme hurtigere til Billund på anden vis.

Passagererne har på den baggrund ikke krav på kompensation efter forordningens artikel 7.”

De danske domstole synes i høj grad at lægge vægt på oplysningerne fra flyselskabet om vejret, herunder fremlagte vejrrapporter – typisk de såkaldte METAR (”METeorological Aerodrome Reports”) og TAF (”Terminal Aerodrome Forecast”) – herunder forholdet mellem vejrsituationen og flytypens kapacitet og godkendelser, baneretning mv.

Til gengæld stilles der som hovedregel krav om dokumentation for forholdsregler i form af reel handling, hvormed der menes, at flyselskabet skal kunne dokumentere, at flyselskabet de facto og helt konkret har foretaget sig noget for at begrænse forsinkelsen. Det er som hovedregel ikke tilstrækkeligt, at dette ”noget” består i at søge erstatningsfly eller ombookingsmuligheder, hvis det alligevel ikke lykkes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *