Hvis der foreligger ”usædvanlige omstændigheder” som ikke kunne være undgået, er et flyselskab ikke forpligtet til at betale kompensation.
Som udgangspunkt er ”uvejr” imidlertid ikke en ”usædvanlig omstændighed”, da fly – som udgangspunkt – er konstrueret til at kunne modstå både storm og lynnedslag.
Det er da også flyselskabet, som under en retssag skal dokumentere, at en forsinkelse eller aflysning skyldes ”uvejr”, og retspraksis viser, at bevisbyrden er svær af løfte.
I en sag fra 2019 var der tale om en flyforsinkelse på knap 12 timer som følge af ATC-restriktioner i Schipol på grund af snevejr/ringere sigtbarhed på en forudgående rute. Af retten blev det lagt til grund, at flyselskabet i timerne op til den i sagen omhandlede afgang var bekendt med den vejrmæssige situation.
Da flyselskabet imidlertid ikke havde dokumenteret ”på hvilket tidspunkt, at flyselskabet [havde] påbegyndt sine bestræbelser for at undgå eller minimere forsinkelsen, eller hvad disse bestræbelser [gik] ud på, herunder om man havde forsøgt at skaffe kapacitet hos andre flyselskaber, eller om ombookningen ikke mere hensigtsmæssigt kunne være sket fra Houston” (det oprindelige afrejsested), blev flyselskabet dømt til at betale passagererne kompensation (der henvises til dom af 30. maj 2019 i sag BS-5773/2017-KOL).
I en anden sag fra 2019 fastslog retten i Kolding på tilsvarende vis, at det ikke af flyselskabet var godtgjort, at der forelå usædvanlige omstændigheder, til trods for, at flyselskabet havde dokumenteret, at størstedelen af de indkomne fly var forsinkede som følge af snefald. I rettens præmisser hedder det bl.a., at der ikke var ”fremlagt nogen officiel erklæring f.eks. fra ATC omkring restriktioner eller lignende” (min understregning). Således blev også passagererne i denne sag tilkendt kompensation (der henvises til dom af 16. maj 2019 i sag BS-23116/2018-KOL).
Af flere advokater er Højesterets afgørelse i sag UfR 2017.2809 H fortolket således, at ”uvejr” – næsten pr. definition – skal betragtes for en ”usædvanlig omstændighed”. Jeg mener ikke, at det er korrekt.
I UfR 2017.2809 H var der ganske vist tale om så usædvanlige og ekstraordinære vejrforhold, som afstedkom, at kaptajnen på det i sagen omhandlede fly måtte træffe beslutning om at omdirigere flyet fra Washington – som var den oprindelige destination – til Baltimore. Her skete der imidlertid det, at der udbrød brand i kontroltårnet som følge af lynnedslag, og kontroltårnet blev evakueret. På den baggrund blev flyet omdirigeret for anden gang, nu til Philadelphia. Beslutningen om at omdirigere fra Washington til Baltimore blev truffet af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge kaptajnen havde flyet ikke tilstrækkeligt brændstof ombord til at vente på landingstilladelse i Washington (bl.a. fordi flyet pga. voldsomme vejrforhold forinden af ATC (air traffic control) i New York var blevet anvist en længere rute (mere sydvest), som havde medført et større brændstofforbrug.
Af Højesteret blev det lagt til grund, at kaptajnens beslutning – under de givne omstændigheder – blev truffet af sikkerhedsmæssige årsager, og at kaptajnens beslutning kunne sidestilles med en beslutning truffet af ”lufttrafikstyringen” (ATC). På den baggrund – og fordi flyselskabet også havde dokumenteret, at flyselskabet havde gjort, hvad selskabet kunne for at undgå/begrænse forsinkelsen, blev flyselskabet frifundet for passagerernes krav om kompensation.