Eva Persson

Kategori: Uncategorized

Udgivet den

Har du været udsat for flyaflysning…

Closeup hand holding the luggage over the flight board for check-in at the flight information

Har du været udsat for flyaflysning eller -forsinkelse inden for de sidste 3 år?

Har du inden for de sidste 3 år været berørt af en flyaflysning eller -forsinkelse kan du have penge til gode – Helt op til kr. 4.500 pr. person.

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 har flypassagerer, som bliver boardingafvist eller udsættes for en flyaflysning, som hovedregel krav på kompensation på mellem kr. 1.875 og kr. 4.500. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor langt man skal rejse.

EU-Domstolen har for længst fastslået, at flypassagerer, som oplever længere forsinkelser, kan sidestilles med passagerer på aflyste flyafgange, og således også har krav på kompensation (jf. sag C-402/07).

I Forordningen selv er der ingen regler om forældelse af kompensationskrav, men det er af EU-Domstolen i sag C-139/11 fastslået, at ”fristen for anlæggelse af søgsmål med påstand om kompensation i henhold til Forordningens artikel 5 og 7 fastsættes i henhold til medlemsstaternes egne regler om søgsmålsfrister”.

 I Danmark er den almindelige forældelsesfrist 3 år. Det betyder, at stævning skal indgives inden 3-års dagen for aflysningen eller forsinkelsen.

Det er tilstrækkeligt, at du stadig har din flybillet (måske ligger den stadig elektronisk i din indbakke?) eller evt. et boardingkort. Mere skal der faktisk ikke til!

Der er ikke i Danmark krav om, at du skal have kontaktet flyselskabet inden for en bestemt frist. Anderledes er det f.eks. i Sverige, hvor man – for at have krav på kompensation – skal have rejst kravet over for flyselskabet inden 2 måneder efter forsinkelsen, boardingafvisningen eller aflysningen.

Det kan, med andre ord, være en god idé at lede efter sine gamle flybilletter. En familie på 4 personer har f.eks. krav på kr. 18.000, hvis de er blevet mere end 3 timer forsinket på deres ferierejse til Thailand.

Seneste indlæg
Udgivet den

En pilotstrejke er ikke en ”usædvanlig omstændighed”

Pilot with bags

En pilotstrejke er ikke en ”usædvanlig omstændighed”

I denne uge er der afsagt dom i den længe ventede sag C-28/20 ved EU-Domstolen.

Sagen vedrører en af SAS’ flyaflysninger i april 2019 som følge af en pilotstrejke, der var begrundet i mislykkedes forhandlinger om en ny kollektiv overenskomst mellem piloternes fire fagforeninger og SAS.

Der var tale om en af de mest omfattende strejker nogensinde inden for luftfartsindustrien, og strejken berørte ca. 380.000 passagerer.

Under sagen gjorde flyselskabet gældende, at selskabet ikke er forpligtet til at betale kompensation til de berørte passagerer, der – som følge af pilotstrejken – har fået aflyst deres fly, da der foreligger en ”usædvanlig omstændighed” i den forstand, som det er ment i art. 5, stk. 3 i Forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om flypassagerers rettigheder).

Som udgangspunkt fastslår Forordningen, at passagerer, som bliver afvist ved boarding eller får deres fly aflyst, er berettiget til kompensation på Euro 250-600 (afhængig af destinationen). Kun hvis der er tale om sådanne i art. 5, stk. 3 nævnte ”usædvanlige omstændigheder”, er flyselskabet altså ikke forpligtet til at betale kompensation.

Med afgørelsen i sag C-28/20 har EU-Domstolen imidlertid nu fastslået, at en sådan fagforeningsdrevet strejke ikke kan henføres til begrebet ”usædvanlige omstændigheder” i art. 5, stk. 3’s forstand, og at SAS således er forpligtet til at betale kompensation til sine passagerer.

Afgørelsen er ikke så overraskende, da EU-Domstolen også i tidligere afgørelser har fastslået, at en strejke, der er varslet i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning, ikke udgør en usædvanlig og uforudseelig begivenhed (jf. f.eks. dom af 7.5.1991 i sag C-338/89, som i øvrigt udspringer fra Danmark).

I en dom fra april 2018 er det da også specifikt af EU-Domstolen slået fast, at heller ikke en ”vild strejke” blandt flyselskabets eget personale konstituerer en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand, jf. sag C-195/17 m.fl. (”Krüsemann”).

I Krüsemann-dommen var der ikke tale om en ”rigtig” strejke, endsige en varslet strejke, men derimod et ualmindelig højt fravær blandt TUIflys personale, der blev begrundet med sygdom, altså en ”walk-out” (eller ”vild strejke”).

EU-Domstolen fandt imidlertid – som nævnt – at denne begivenhed ikke udgjorde en ”usædvanlig omstændighed” i art. 5, stk. 3’s forstand.

Med den nye afgørelse i sag C-28/20 kan vi altså nu lægge til grund, at hverken varslede eller spontane strejker hos flyselskabet selv – heller ikke sådanne strejker, som ”gennemføres af en personalekategori, der er uomgængeligt nødvendig for at gennemføre en flyvning” (jf. præmis 53) – kan begrunde et afslag på kompensation.

Modsat gør det sig formentlig gældende, når der er tale om forsinkelser eller aflysninger som følge af strejke, der gennemføres af flyveledere eller lufthavnspersonale, jf. sag C-22/11.

Forløbet op til dommens endelige afsigelse den 23. marts 2021 var i øvrigt spændende, da vi kort forinden (den 16. marts 2021) havde modtaget Generaladvokatens forslag til afgørelse, som fastslog, at en fagforeningsdrevet strejke er en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand. Generaladvokaten lagde derved op til, at sag C-28/20 skulle afgøres helt modsat.

 Situationen var den samme (dog med modsat fortegn) i ”Pešková-sagen” (C-315/15) vedr. birdstrike, hvor vi først fik en foreløbig afgørelse fra Generaladvokaten, som mente at et birdstrike ”følgelig” ikke var en ”usædvanlig omstændighed”. Siden kom så en endelig dom fra EU-Domstolen, som konkluderede det helt modsatte.

Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål til forslaget til afgørelse.

Seneste indlæg
Udgivet den

Kan ”uvejr” begrunde afslag på kompensation?

A busy airport in the rain

Kan ”uvejr” begrunde afslag på kompensation?

 

Hvis der foreligger ”usædvanlige omstændigheder” som ikke kunne være undgået, er et flyselskab ikke forpligtet til at betale kompensation.

Som udgangspunkt er ”uvejr” imidlertid ikke en ”usædvanlig omstændighed”, da fly – som udgangspunkt – er konstrueret til at kunne modstå både storm og lynnedslag.

Det er da også flyselskabet, som under en retssag skal dokumentere, at en forsinkelse eller aflysning skyldes ”uvejr”, og retspraksis viser, at bevisbyrden er svær af løfte.

I en sag fra 2019 var der tale om en flyforsinkelse på knap 12 timer som følge af ATC-restriktioner i Schipol på grund af snevejr/ringere sigtbarhed på en forudgående rute. Af retten blev det lagt til grund, at flyselskabet i timerne op til den i sagen omhandlede afgang var bekendt med den vejrmæssige situation.

Da flyselskabet imidlertid ikke havde dokumenteret ”på hvilket tidspunkt, at flyselskabet [havde] påbegyndt sine bestræbelser for at undgå eller minimere forsinkelsen, eller hvad disse bestræbelser [gik] ud på, herunder om man havde forsøgt at skaffe kapacitet hos andre flyselskaber, eller om ombookningen ikke mere hensigtsmæssigt kunne være sket fra Houston” (det oprindelige afrejsested), blev flyselskabet dømt til at betale passagererne kompensation (der henvises til dom af 30. maj 2019 i sag BS-5773/2017-KOL).

I en anden sag fra 2019 fastslog retten i Kolding på tilsvarende vis, at det ikke af flyselskabet var godtgjort, at der forelå usædvanlige omstændigheder, til trods for, at flyselskabet havde dokumenteret, at størstedelen af de indkomne fly var forsinkede som følge af snefald. I rettens præmisser hedder det bl.a., at der ikke var ”fremlagt nogen officiel erklæring f.eks. fra ATC omkring restriktioner eller lignende” (min understregning). Således blev også passagererne i denne sag tilkendt kompensation (der henvises til dom af 16. maj 2019 i sag BS-23116/2018-KOL).

Af flere advokater er Højesterets afgørelse i sag UfR 2017.2809 H fortolket således, at ”uvejr” – næsten pr. definition – skal betragtes for en ”usædvanlig omstændighed”. Jeg mener ikke, at det er korrekt.

I UfR 2017.2809 H var der ganske vist tale om så usædvanlige og ekstraordinære vejrforhold, som afstedkom, at kaptajnen på det i sagen omhandlede fly måtte træffe beslutning om at omdirigere flyet fra Washington – som var den oprindelige destination – til Baltimore. Her skete der imidlertid det, at der udbrød brand i kontroltårnet som følge af lynnedslag, og kontroltårnet blev evakueret. På den baggrund blev flyet omdirigeret for anden gang, nu til Philadelphia. Beslutningen om at omdirigere fra Washington til Baltimore blev truffet af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge kaptajnen havde flyet ikke tilstrækkeligt brændstof ombord til at vente på landingstilladelse i Washington (bl.a. fordi flyet pga. voldsomme vejrforhold forinden af ATC (air traffic control) i New York var blevet anvist en længere rute (mere sydvest), som havde medført et større brændstofforbrug.

Af Højesteret blev det lagt til grund, at kaptajnens beslutning – under de givne omstændigheder – blev truffet af sikkerhedsmæssige årsager, og at kaptajnens beslutning kunne sidestilles med en beslutning truffet af ”lufttrafikstyringen” (ATC). På den baggrund – og fordi flyselskabet også havde dokumenteret, at flyselskabet havde gjort, hvad selskabet kunne for at undgå/begrænse forsinkelsen, blev flyselskabet frifundet for passagerernes krav om kompensation.

Du kan læse dommen her.

Seneste indlæg
Udgivet den

Hvis du bliver forsinket eller udsat for en flyaflysning

Storm at the airport

FLYKOMPENSATION

KOMPENSATION

Hvis man bliver forsinket eller udsat for en flyaflysning, har man i henhold til en EU-forordning (Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004) krav på kompensation på mellem kr. 1.875-4.500.

Størrelsen på kompensationen fremgår af forordningens artikel 7, stk. 1, og afhænger af forsinkelsens varighed og distancen mellem afrejselufthavnen og det endelige bestemmelsessted.  

Eksempler:

  • Ved flyforsinkelser på mere end 2 timer på ruter i Danmark og ruter inden for EU på under 1.500 km., er man berettiget til Euro 250 (ca. kr. 1.875) pr. person
  • Ved flyforsinkelser på mere end 3 timer på ruter på 1.500-3.500 km., er man berettiget til Euro 400 (ca. kr. 3.000) pr. person
  • Ved flyforsinkelser på mere end 4 timer på ruter over 3.500 km., er man berettiget til Euro 600 (ca. kr. 4.500) pr. person

UNDTAGELSEN – ”usædvanlige omstændigheder”

I henhold til forordningens art. 5, stk. 3 er flyselskabet dog ikke forpligtet til at yde kompensation, hvis flyselskabet kan dokumentere, at forsinkelsen eller aflysningen skyldes ”usædvanlige omstændigheder” OG hvis flyselskabet kan dokumentere, at flyselskabet ikke kunne have fundet en alternativ måde, at få passagererne frem (dvs. undgået eller begrænset forsinkelsen), f.eks. ved at indsætte et reservefly eller ombooke passagererne til andre fly, evt. hos andre flyselskaber.

Tekniske fejl på flyet er som altovervejende hovedregel ikke ”usædvanlige”, og kan ikke begrunde afslag på kompensation. Højesteret har foreløbigt afsagt 2 domme ang. tekniske fejl, og i begge sager repræsenterede jeg passagererne, og fik medhold i, at flyselskabet skulle betale kompensation. Disse to sager har været retningsgivende for mange tusindvis af senere afgørelser i både Danmark og udlandet.

Heller ikke sygdom hos besætningen, anses for at være ”en usædvanlig omstændighed”. Højesteret har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, men jeg har ført 2 sager ved Østre Landsret, og i dem begge fået medhold i, at passagererne skulle have kompensation. I den ene sag var der tale om en kaptajn, som fik maveonde i Bangkok. I den anden sag var der tale om en kaptajn, som fik et voldsomt hold i ryggen umiddelbart inden take off i New York. I ingen af sagerne havde flyselskabet hjemmebase i hhv. Bangkok og New York, og det ville tage mange timer at flyve reservepiloter dertil (som herefter – af hensyn til hviletidsbestemmelserne skulle bruge tid på at sove). Ikke desto mindre fandt Østre Landsret ikke, at flyselskaberne kunne undslå sig at betale.

Heller ikke udløb af besætningens lovpligtige, maksimale arbejdstid, beskadigelse af fly på landjorden under lastning (f.eks. når en bagagevogn påkører flyet) eller dårligt vejr kan som udgangspunkt begrunde afslag. 

Der foreligger allerede en række danske og europæiske afgørelser – herunder 2 domme fra EU-domstolen – som kan indikere, at aflysning som følge af strejke heler ikke kan kategoriseres som en ”usædvanlig omstændighed”, allerede fordi det ligger inden for flyselskabets effektive kontrol. Vi afventer dog lige nu (august 2020) 9 domme fra EU-Domstolen, som vil fastslå de præcise grænser for strejker – både sådanne, som er varslede, og såkaldte ”vilde strejker”/”walk-outs”.  

Det er derimod fastslået af EU-Domstolen, at et såkaldt ”bird strike” – det forhold, at fly kolliderer med fugle i luften – er en ”usædvanlig omstændighed” i forordningens forstand, og at dette kan begrunde afslag på kompensation, dog forudsat, at flyselskabet ikke kunne have fundet en alternativ måde, at få passagererne frem.  

Derudover har Højesteret fastslået, at hvis kaptajnen – af hensyn til sikkerheden – vælger at omdirigere et fly, kan beslutningen efter omstændighederne sidestilles med en ATC-beslutning, dvs. en beslutning, som er truffet af ”Air Traffic Control” (den nationale flyvekontroltjeneste). Ifølge forordningen betragtes det som en ”usædvanlig omstændighed”, hvis konsekvenserne af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen for så vidt angår et bestemt fly en bestemt dag, medfører forsinkelse. På den baggrund fastslog Højesteret i en anden sag, jeg varetog, at en gymnasieklasse, som kom for sent afsted på studietur til USA, ikke var berettiget til kompensation i henhold til forordningen.

Seneste indlæg
Udgivet den

Kort om Advokat Eva Persson

Advokat eva Persson

KORT OM ADVOKAT EVA PERSSON

Siden 2014 har jeg sammen med mit dygtige personale varetaget mere end 20.000 retssager for flypassagerer ved de danske og svenske domstole. Her har vi typisk repræsenteret flypassagerer, som har været udsat for længere flyforsinkelser eller flyaflysninger, og i ca. 99,5 % af sagerne har vi kunne hjælpe passagererne med at få kompensation – helt op til kr. 4.500 pr. person. 

Hvis man bliver forsinket eller udsat for aflysning, har man nemlig – i henhold til en EU-forordning (Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004) – krav på kompensation på mellem kr. 1.875-4.500.

Hos Concilio & Co advokatfirma er vi specialiseret i flypassagerers juridiske rettigheder, både i forhold til forsinkelser, aflysninger, billetrefusion, mistet- eller beskadiget bagage samt ulykker. 

For mig personligt er der tale om en stor kærlighed til rejse- og flybranchen, som går helt tilbage til 1992, hvor jeg startede på guideskole på Mallorca. Faktisk har jeg – på den ene eller anden måde –beskæftiget mig med rejse- og flybranchen det meste af mit voksne liv; de første 7 år som guide, stewardesse og salgsmedarbejder hos et rejsebureau. Jeg har i øvrigt også arbejdet i Kastrup Lufthavn, og jeg elskede hvert et sekund, jeg var der! Med min store interesse for fly, blev jeg aldrig træt af at stå ved gaterne på ”finger C” og beundre de imponerende Boeing 747-fly (det er så mange år siden, at vi ikke engang kendte Airbus A380).

Siden jeg var en hel lille pige, og mine forældre tog mig med på charterferier med Spies (og Conairs Boeing 720B!), har jeg været fascineret af rejse- og flybranchen. Allerede den gang vidste jeg, at jeg engang skulle være guide og måske stewardesse – Hvad jeg ikke vidste, var, at jeg også skulle blive den person i Danmark, som førte de første 5 sager i Højesteret mod flyselskaber for længere forsinkelser, og den person, som nogensinde har repræsenteret flest forsinkede- og strandede passagerer ved de danske domstole.

Min begejstring og respekt for rejse- og flybranchen er ikke blevet mindre med tiden, og jeg brænder for den jura, som – på godt og ondt – regulerer området.

Seneste indlæg